Ph.d.-projekt
Den Trilaterale Kommission, 1972-1982
The Trilateral Commission. The Global Dawn of Informal Elite Governance and Diplomacy, 1972-1982 er den første arkivbaserede historiske undersøgelse af Den Trilaterale Kommission. Afhandlingen omhandler skabelsen og udviklingen af kommissionen og dens betydning for hvordan vi forstår regeringsførelse (governance) og diplomati i den undersøgte periode, med særligt henblik på USA.
Vi ser ofte billeder af verdens topledere der mødes for at drøfte tidens mest presserende internationale spørgsmål, det være sig den internationale finansielle krise, konflikten i Mellemøsten eller noget tredje. Men hinsides kameraernes blitzlys findes der mere lukkede og private fora, hvori skikkelser fra den absolutte verdenselite inden for bl.a. politik, bankvæsen og erhvervslivet gennem årtier er mødtes uformelt. Her udveksler de erfaringer og forsøger at finde fælles løsninger på tidens udfordringer og kriser. Bilderberg møderne og Den Trilaterale Kommission er nogle af de mest prominente blandt sådanne fora.
Den Trilaterale Kommission opstod på baggrund af en frygt i amerikanske elitekredse for, at verdens demokratisk-industrielle centre var ved at glide fra hinanden, med kurs mod krise, kaos og konflikt, og især i opposition til Nixon-administrationens unilateralisme. I den situation dannede David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski en uformel og eksklusiv elitær organisation bestående af nordamerikanere, europæere og japanere. I løbet af nogle få år blev en række af dens grundprincipper, hovedsageligt anerkendelsen af Japan som USA’s og Vesteuropas ligeværdige partner, formelt institutionaliseret i G7-topmøderne.
I USA afspejlede kommissionen en overgang i den udenrigspolitiske elite, fra det tidligere East Coast Establishment til en ny og mere fragmenteret, professionaliseret og politiseret elite. I lyset af Vietnam-krigen og kravene om en demokratisering af den udenrigspolitiske beslutningsproces tjente kommissionen som disse elitekredses tilflugtssted uden for offentlighedens rækkevidde, hvilket afspejlede en demokratisk modsætning i organisationens DNA. Hensigten var at skabe en ny udenrigspolitisk konsensus der tilpassede en svækket amerikansk supermagt en trilateral magtstruktur og i et videre perspektiv en justeret verdensorden der inkluderede de mest udviklede af Østbloklandene og udviklingslandene.
Afhandlingen påviser de omfattende gensidige forbindelser og udvekslinger mellem Kommissionen, regeringer og internationale organisationer. Kommissionen måtte balancere mellem at være tæt på og samtidig uafhængig af staten og mellem at udfordre og komplementere den formelle sfære. Politikskabelse og diplomati forstås almindeligvis som regeringsanliggender, alternativt at den uformelle sfære indvirker på formelle politiske processer. På baggrund af undersøgelsen af Den Trilateral Kommission, argumenteres der for, at det er mere dækkende at forstå nutidig politikskabelse, beslutningstagning og diplomati som værende resultatet af kollektive arbejdsprocesser i overlappende transnationale elitenetværk. I overensstemmelse hermed er begrebet Informal Governance Actor blevet udviklet og begrebet uformelt diplomati genfortolket.
Afhandlingen kan rekvireres fra bl.a. Det Kongelige Bibliotek og er udkommet som bog på forlaget Routledge.
Læs yderligere:
- Om det kollektive forskningsprojekt "Epokeskiftets årti": http://epokeskiftet.saxo.ku.dk/