Artikler og bogkapitler

 

Kristne kirker fanget mellem koldkrig og afkolonisering

Religiøse institutions bidrag til moderne diplomati og internationale relationer bliver ofte overset i videnskabelig forskning. The Commission of the Churches on International affairs (CCIA) var og er Kirkernes Verdensråds diplomatiske arm og udenrigspolitiske tænketank. Kapitlet demonstrerer hvordan Verdensrådet/CCIA banede vej for kulturelle udvekslinger mellem Øst-Vest under Den kolde krig og engagerede sig i afkoloniseringsspørgsmålet, bl.a. ved at støtte væbnede befrielseskampe i det sydlige Afrika. Bidraget forefindes både på engelsk og italiensk. 

“Contemporary Church Diplomacy”, i Alberto Melloni and Luca Ferracci (eds.): A History of the Desire for Christian Unity: Ecumenism in the Churches, 19th–21st Century. Brill, 2025.

 

 

Uformelle elitenetværk i den kolde krig

 

Kapitlet analyserer først ændringerne i den globale magtkonstellation i 1970’erne der førte til dannelsen af Den Trilaterale Kommission, dernæst hvorledes kommissionen blev involveret i Den kolde krig. Kapitlet foreslår at erstatte forestillinger om et skarpt skel mellem statslige og ikke-statslige aktører med en forståelse af at politikskabelse og diplomati finder sted i overlappende elitenetværk hvor formelle og uformelle planer sammenflettes.

”An Extension of Western Elites, an Avenue for the Recalibration of East-West Relations and the Management of Global Interdependence” i Marton et al. (eds): The Palgrave Handbook of Non-State Actors in East-West Relations. Cham: Springer International Publishing, 2024. 

 

 

Authors response

I april 2018 var min forskningsmonografi The Trilateral Commission and Global Governance. Informal Elite Diplomacy, 1972-1982 genstand for en rundbordsdiskussion på verdens største online akademiske forum, H-Net. Tre førende forskere i transnational historie og eliter anmeldte min bog og jeg svarede på deres ris og ros i et længere indlæg. Professor Giles Scott-Smith (Leiden University) introducerede.
 

 

David Rockefeller i Beijing.

I 1981 ankom en prominent delegation bestående af vestlige og japanske erhvervsfolk, politikere og akademikere fra til Beijing. Målet var at styrke den indbyrdes dialog, åbne Kina op for udenlandske investeringer og konsolidere den fraktion i det kommunistiske parti som var slået ind på en kapitalistisk kurs. Anført af David Rockefeller førte delegationen bl.a. samtaler med Kinas de facto leder, Deng Xiaoping. Artiklen undersøger omstændighederne omkring besøget, de møder der fandt sted, Rockefellers særlige rolle og hvad der kom ud af besøget.

– “David Rockefeller in Beijing. The Informal Diplomacy of the Trilateral Commission in ‘the Long 1970s’”, in Mariager, Porsdam og Villaume (eds.). The Long 1970s. New Perspectives on the Epoch-Making Decade: Human Rights, East-West Détente, Transnational Diplomacy. London: Routledge, 2016: 221-238.

Vejen til at blive europamestre igen

Hvad skal der til for at det danske fodboldlandshold igen kan konkurrere med de bedste internationalt? Slutkapitlet i bogen Europamestrene ser fremad og diskuterer hvordan Den røde tråd i dansk talentudvikling kan opgraderes. Baseret på international forskning i talentudvikling analyseres trends og erfaringer fra de senere års talentudvikling og fremsættes bud på hvilke udfordringer der skal løses hvis Danmark igen skal vinde titler.

– “Sådan bliver vi igen europamestre. Bidrag til Den Røde Tråd version 2.0”, i Knudsen og Rasmussen. Europamestrene. Fodbold – Nation – Identitet. København: Turbine, 2016.

Den nordiske fagbevægelse og transnationale antikommunistiske netværk​

Private, transnationale antikommunistiske netværk var afgørende for at inddæmme den internationale kommunisme under Den Kolde Krig. I de nordiske lande allierede socialdemokratisk orienterede fagforeningsfolk sig med ligesindede amerikanske kolleger – med forbindelse til både stat og efterretningsvæsen – i forsøget på at holde den lokale kommunistiske bevægelse stangen.

– “The Nordic Trade Union Movement and Transnational Anti-Communist Networks in the Early Cold War”, in van Dongen, Roulin and Scott-Smith (eds.): Transnational Anticommunism and the Cold War: Agents, Actions, and Networks. Houndmill: Palgrave, 2014: 35-49.

 

 

Fagbevægelsen

Det er mere end 35 år siden at muren faldt, men interessen for hvad der skete i Danmark under Den Kolde Krig er stadig intens. I leksikonet samles den viden som fagfolk i dag har om en central og aktuel epoke i Danmarks historie. Undertegnede har bidraget som medforfatter til et opslag om fagbevægelsen.

– “Fagbevægelsen”, opslag i John T. Lauridsen m.fl. (red.), Den kolde krig og Danmark. København: Gads Forlag, 2011.

 

 

 

Øst, vest, hjemme bedst?

Omtrent 150 danske fagforeningsfolk blev som led i Marshall-hjælpen og opfølgende programmer inviteret på ophold i USA. Undervejs lærte danskerne om produktivitetsforøgelser og ”the Amercian Way of life”. Hvordan havde amerikanerne imidlertid tilrettelagt besøgene? Hvordan blev rejsedeltagerne udvalgt? Hvad oplevede de? Og hvilke indtryk af landet, safundet og kulturen formidlede de videre til et dansk publikum? Det handler mit bidrag til antologien om.

“Øst, vest, hjemme bedst? Danske fagforeningsfolk på (koldkrigs)rejse i USA”, i Carsten Due Nielsen, Rasmus Mariager and Regin Schmidt (eds.): Ny fronter i Den kolde Krig. København: Gyldendal, 2010: 131-155.

 

Dansk fagbevægelse i blokopdelingens tegn

Efter Anden Verdenskrig blev der udløst en magtkamp om den internationale fagbevægelse, idet bevægelsen ydede stor indflydelse på genopbygningen og udformningen af de europæiske samfund. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for den hjemlige fagbevægelses tilhørsforhold under Den kolde krig at danske og amerikanske topfolk i bevægelsen knyttede tætte bånd i perioden.

“Dansk fagbevægelse i blokopdelingens tegn. Kold krig i den internationale fagbevægelse, 1945-1949”, Arbejderhistorie nr. 1, 2009: 16-32.

 

 

Efterskrift

kapitalen.com er en radikalt anderledes analyse af globaliseringens indvirkning på de skandinaviske samfund og en dekonstruktion af det såkaldte postindustrielle videnssamfund. Trimmet produktion har erstattet fordismen som den dominerende produktionsform, men samlebåndene kører hurtigere og mere effektivt end nogensinde. Efterskriftet, som jeg har forfattet, handler om nyliberalismens fremgang i Danmark, og hvorledes et angreb på fornuften blev indgangsvinklen til et opgør med den sociale ingeniørkunst og velfærdsstaten.

“Efterskrift”, i Mikael Nyberg. kapitalen.com. Myten om det postindustrielle paradis. København: Tiderne Skifter, 2005: 432-456.