Artikler & Papers

David Rockefeller in Beijing. The Informal Diplomacy of the Trilateral Commission in "the Long 1970s"

I 1981 ankom en prominent delegation bestående af erhvervsfolk, politikere og akademikere fra Nordamerika, Vesteuropa og Japan til Beijing. Målet var at styrke den indbyrdes dialog, åbne Kina op for udenlandske investeringer og konsolidere den fraktion i det kommunistiske parti som var slået ind på en kapitalistisk kurs. Anført af David Rockefeller førte delegationen bl.a. samtaler med Kinas de facto leder, Deng Xiaoping. Artiklen undersøger omstændighederne omkring besøget, de møder der fandt sted, Rockefellers særlige rolle og hvad der kom ud af besøget.

 

In Mariager, Porsdam og Villaume (red.). The Long 1970s. New Perspectives on the Epoch-Making Decade: Human Rights, East-West Détente, Transnational Diplomacy. London: Routledge, 2016: 221-238.


Sådan bliver vi igen europamestre

Hvad skal der til for at det danske fodboldlandshold igen kan konkurrere med de bedste internationalt? Slutkapitlet i bogen Europamestrene ser fremad og diskuterer hvordan Den Røde Tråd i dansk talentudvikling kan opgraderes. Baseret på den fremmeste internationale forskning i talentudvikling analyseres trends og erfaringer fra de senere års talentudvikling og fremsættes bud på hvilke udfordringer der skal løses hvis Danmark igen skal vinde titler.

 

"Sådan bliver vi igen europamestre. Bidrag til Den Røde Tråd version 2.0", i Knudsen og Rasmussen. Europamestrene. København: Turbine, 2016.


The Nordic Trade Union Movement and Transnational Anti-Communist Networks in the Early Cold War

Private transnationale antikommunistiske netværk var afgørende for at inddæmme den internationale kommunisme under Den Kolde Krig. I de nordiske lande allierede socialdemokratisk orienterede fagforeningsfolk sig med amerikanske kolleger – med forbindelse til både stat og efterretningsvæsen – i forsøget på at holde den lokale kommunistiske bevægelse stangen.

 

I van Dongen, Roulin and Scott-Smith (eds.): Transnational Anticommunism and the Cold War: Agents, Actions, and Networks. Houndmill: Palgrave, 2014: 35-49.

 


Fagbevægelsen

Det er godt 26 år siden muren faldt, og interessen for hvad der skete i Danmark under Den Kolde Krig er stadig intens. I leksikonet samles den viden som fagfolk i dag har om en central og aktuel epoke i Danmarks historie. Jeg har bidraget som medforfatter til et opslag om fagbevægelsen.

 

 

 

 

"Fagbevægelsen", i Borring Olesen, Lauridsen, Mariager og Villaume (red.). Den kolde krig og Danmark. København: Gads Forlag, 2011.

 


Øst, Vest, hjemme bedst?

Omtrent 150 danske fagforeningsfolk blev inviteret til USA som led i Marshall-hjælpen og opfølgende programmer. På rejserne lærte danskerne om produktivitetsforøgelser og ”the Amercian Way of life”. Hvordan havde amerikanerne imidlertid tilrettelagt opholdene? Hvordan blev rejsedeltagerne udvalgt? Hvad oplevede de og hvilke indtryk af landet og dets kultur formidlede de videre til et dansk publikum? Artiklen indgår i en antalogi med nogle af de seneste resultater i den danske koldkrigsforskning.

 

Ny fronter

 

 

"Øst, vest, hjemme bedst? Danske fagforeningsfolk på (koldkrigs-) rejse i USA", i Due-Nielsen, Mariager og Schmidt (red.). Nye fronter i Den kolde Krig. Festskrift til Poul Villaume. København: Gyldendal, 2010): 131-155.

 


Dansk fagbevægelse i blokopdelingens tegn

Efter Anden Verdenskrig blev der udløst en magtkamp om den internationale fagbevægelse, idet bevægelsen ydede stor indflydelse på genopbygningen og udformningen af de europæiske samfund. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for den hjemlige fagbevægelses tilhørsforhold under Den kolde krig at danske og amerikanske topfolk i bevægelsen knyttede tætte bånd i perioden.

 

 

Dino bøg

 

 

"Dansk fagbevægelse i blokopdelingens tegn. Kold krig i den internationale fagbevægelse, 1945-1949", Arbejderhistorie nr. 1, Årg. 2009: 16-32.

 


Efterskrift

kapitalen.com er en radikalt anderledes analyse af globaliseringens indvirkning på de skandinaviske samfund og en dekonstruktion af det såkaldte postindustrielle samfund. Trimmet produktion har erstattet fordismen som den dominerende produktionsform, men samlebåndene kører hurtigere og mere effektivt end nogensinde før. Efterskriftet handler om liberalismens triumf herhjemme, og hvorledes et angreb på fornuften blev indgangsvinklen til et opgør med den sociale ingeniørkunst og velfærdsstaten.

 

Kapitalen

 

 

"Efterskrift", i Mikael Nyberg. kapitalen.com. Myten om det postindustrielle paradis. København: Tiderne Skifter, 2005: 432-456.

 

Powered by Crably ®